Paranoid skizofreni: Gendannelsesmåder

'Emily Barker' RIP

​

På midsommerdagen 1998 sad jeg, som fortalt i min bog, og tiggede uden for Jenners stormagasin på Prince's Street Edinburgh. Jeg havde været på gaden der i flere måneder og tigget om penge til mad, et par øl om aftenen og et par gange overnatning. For at forstå, hvordan jeg kom til at være der, skal du læse min bog.

​

Jeg havde bemærket, at nogle pæne damer var kommet for at give mig penge og kom til den beslutning, at næste gang en gjorde det, og jeg kunne lide hendes udseende, ville jeg rejse mig op og invitere hende på kaffe. Det gjorde man nok, og det var damen  som efter eget valg er Emily Barker i min bog.

Omkring 1 ud af 100 mennesker har paranoid skizofreni, og hvad ved du om, at alle de damer, jeg kunne invitere på kaffe, var kommet for at give mig penge. Jeg inviterede én, der ligesom mig havde sygdommen. Jeg kunne ikke rigtig se det på det tidspunkt, kun når jeg ser tilbage. En psykiater sagde, at vi havde folie  à deux som er, når to menneskers vrangforestillinger smelter sammen. Emily er den eneste kvinde, jeg nogensinde har boet sammen med, og sammen med hendes hunde Jessie og Molly og katten Eryngo var det det nærmeste, jeg kom på at have en familie, så forlovet, at jeg i tiåret 1994-2004 beskæftigede mig med psykiatere!

Kære Emily  tog sit eget liv i 2015, forstår jeg ved at tage en overdosis af det samme antipsykotika, som jeg er på. RIP Emily, aldrig glemt, højt elsket. Med kærlighed til sine børn.